Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1563/2022 · Bekendtgørelse for Grønland om detentionsanbringelse

BEK 1563/2022 Art. 15

In KraftAmtlicher Text

I følgende situationer skal der føres skærpet tilsyn med en detentionsanbragt: 1) under foreløbig detentionsanbringelse, jf. § 9, 2) hvis de foreliggende oplysninger om den detentionsanbragte – herunder indhentede oplysninger fra kriminalregisteret – giver anledning hertil, 3) i de tilfælde, hvor der kun har fundet en foreløbig visitation sted, jf. § 10, stk. 3, 4) hvis et barn mellem 12 og 15 år undtagelsesvis anbringes i detention, jf. § 1, stk. 4, eller 5) hvis 2 personer undtagelsesvis anbringes i samme detentionsrum, jf. § 12, stk. 2.

Stk. 2. Ved skærpet tilsyn forstås et tilsyn, hvor den detentionsanbragte tilses hyppigere end 1 gang hver halve time. Efter omstændighederne kan et skærpet tilsyn indebære konstant overvågning.

Stk. 3. Skærpet tilsyn kan kun ske ved en politiuddannets fremmøde i detentionen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I områder, hvor der ikke er nogen fast politibetjening, kan et skærpet tilsyn ske ved fremmøde i detentionen af en kommunefoged eller politipersonale, der af Justitsministeriet er tildelt politimyndighed, jf. § 14, stk. 4, 2. pkt.