Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1563/2022 · Bekendtgørelse for Grønland om detentionsanbringelse

BEK 1563/2022 Art. 14

In KraftAmtlicher Text

Tilsyn med detentionsanbragte skal ske ved fremmøde i detentionen så ofte, som hensynet til den enkelte detentionsanbragtes sikkerhed gør det påkrævet.

Stk. 2. I døgnbetjente hovedstationer skal tilsyn ved fremmøde i detentionen så vidt muligt ske mindst 1 gang hver halve time.

Stk. 3. I ikke-døgnbetjente hoved- og lokalstationer med detentioner, der er beliggende i samme by som politistationen, skal tilsyn ved fremmøde i detentionen så vidt muligt ske 4 gange i døgnet.

Stk. 4. I områder, hvor der ikke er nogen fast politibetjening skal tilsyn ved fremmøde i detentionen så vidt muligt ske i samme omfang og på samme måde som detentionsanbragte i detentioner beliggende i byer med politistationer, jf. stk. 3. Tilsynet foretages af kommunefogeder eller personer, der af Justitsministeriet er tildelt politimyndighed.

Stk. 5. Hvis en detentionsanbragt efter lægeundersøgelsen er tilset 2 gange ved fremmøde i detentionen, og den pågældende ikke skønnes at være i en tilstand, der kræver, at fremtidige tilsyn sker ved fremmøde i detentionen, kan de efterfølgende tilsyn ske via lytte- og overvågningsudstyr, der er godkendt af Rigspolitichefen til elektronisk overvågning. Hverken selve detentionsanbringelsen eller lægeundersøgelsen udgør i denne forbindelse et tilsyn.

Stk. 6. Tilsynet via lytte- og overvågningsudstyret skal ske så hyppigt, som den detentionsanbragtes tilstand kræver og mindst 1 gang hver halve time. Opstår der under denne form for tilsyn tvivl om den detentionsanbragtes tilstand, skal den detentionsanbragte straks tilses ved fremmøde i detentionen.

Stk. 7. Opstår der i forbindelse med tilsyn med den detentionsanbragte mistanke om, at pågældende er så syg, at det taler imod fortsat detentionsanbringelse, skal der straks tilkaldes læge eller ambulance.