Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1553/2022 · Bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer

BEK 1553/2022 Art. 12

In KraftAmtlicher Text

En forvalter af alternative investeringsfonde skal underrette Finanstilsynet om planlagte, væsentlige ændringer i forhold, der er lagt til grund for meddelelsen af tilladelsen til at markedsføre andele til detailinvestorer, herunder væsentlige ændringer af oplysninger som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med ansøgningen. Underretningen skal ske, før ændringerne gennemføres. Uforudsete ændringer skal meddeles Finanstilsynet straks efter, at ændringen er sket.

Stk. 2. Kan Finanstilsynet ikke godkende de ændringer, som underretningen i stk. 1 vedrører, skal Finanstilsynet give meddelelse til forvalteren herom inden for en måned efter modtagelsen af underretningen. Finanstilsynet kan forlænge fristen med op til en måned, hvis det er nødvendigt på grund af sagens særlige omstændigheder. Finanstilsynet skal i så fald give forvalteren meddelelse om eventuel udskydelse af fristen, inden for en måned efter, at Finanstilsynet har modtaget underretningen efter stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i forlængelse af underretning til forvalteren efter stk. 2 indføre restriktioner eller afvise de ændringer, som forvalteren har planlagt. Finanstilsynet kan endvidere pålægge forvalteren at rette op på ændringerne, hvis disse allerede er sket. Forvalteren kan henholdsvis iværksætte eller opretholde ændringerne, hvis Finanstilsynet ikke modsætter sig ændringerne inden fristens udløb.