BEK 1358/2022 Art. 4
Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses opgaver
Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udsteder tilsagn eller afslag på baggrund af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses afgørelser.
Stk. 2. Sekretariatet er bemyndiget til, uden forelæggelse for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at give afslag på ansøgninger, der ikke opfylder de formelle krav i en ansøgningsrunde, at give afslag på ansøgninger, der modtages uden for de annoncerede ansøgningsrunder, samt at give afslag på ansøgninger, der indsendes efter ansøgningsfristen i en annonceret ansøgningsrunde.
Stk. 3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan i dennes forretningsorden bemyndige sekretariatet til, uden forelæggelse for bestyrelsen, at træffe afgørelse om tillægsbevilling på op til 10 pct. af et projekts tilskudsbeløb, dog maksimalt 500.000 kr.