Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 846/2022 · Bekendtgørelse om kommuners køb af oversvømmelsestruede grunde

BEK 846/2022 Art. 4

Betingelser for køb af oversvømmelsestruede grunde

In KraftAmtlicher Text

Beslutter en kommune at købe en privat borgers oversvømmelsestruede grund, skal kommunen uden ugrundet ophold og senest tre måneder efter beslutningen fremsætte et tilbud herom over for ejeren.

Stk. 2. En oversvømmelsestruet grund skal overdrages til markedspris på almindelige handelsvilkår.

Stk. 3. Markedsprisen, jf. stk. 2, fastsættes ved et gennemsnit af tre af hinanden uafhængige valuar- eller ejendomsmæglervurderinger. Der skal ikke ske fradrag for den aktuelle oversvømmelsestrussel, når markedsprisen fastsættes.

Stk. 4. Det skal fremgå af tilbuddet, om det er sælger eller kommunen, der skal fjerne den eller de bygninger, der ligger på grunden, jf. § 3, nr. 4. Sælger skal afholde omkostningerne forbundet med at fjerne bygningerne. Bygningerne skal være fjernet på tidspunktet for overdragelse af grunden.

Stk. 5. Ejeren kan frit acceptere eller afvise tilbuddet.