BEK 846/2022 · Bekendtgørelse om kommuners køb af oversvømmelsestruede grunde
BEK 846/2022 Art. 3
Betingelser for køb af oversvømmelsestruede grunde
En kommune kan købe en privat borgers oversvømmelsestruede grund, hvis: 1) der ikke er hjemmel hertil i andre retsregler, 2) bygningen, der ligger på grunden og er godkendt til og anvendes som helårsbeboelse, ikke kan forsikres på almindelige vilkår, 3) der ikke påhviler kommunen eller andre, herunder kommunens forsyningsafdeling eller forsyningsselskab, erstatningsforpligtelser eller lignende forpligtelser vedrørende bygningen enten på baggrund af tidligere oversvømmelser eller på baggrund af fare for kommende oversvømmelser, 4) den eller de bygninger, der ligger på grunden, fjernes, og 5) købet accepteres af alle rettighedshavere med rettigheder i bygningen, som er godkendt til og anvendes til helårsbeboelse.