BEK 644/2022 · Bekendtgørelse om partiel substanstest
BEK 644/2022 Art. 10
Skatteforvaltningen kan i løbet af en skattekontrol anmode om supplerende oplysninger og materiale, herunder at der udarbejdes supplerende materiale. Der kan anmodes om oplysninger og materiale, som må anses som relevant for en konkret vurdering af den partielle substanstest eller for anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, nr. 3, litra b, 3. og 4. pkt., herunder oplysninger og materiale til uddybning og kontrol af de afgivne oplysninger.
Stk. 2. Der vil efter en konkret vurdering eksempelvis kunne anmodes om følgende materiale: 1) Kopi af væsentlige aftaler vedrørende immaterielle aktiver, der ikke allerede er indsendt. 2) Dokumentation for ejerskab og finansieringen af de immaterielle aktiver, herunder hvem der udøver kontrol over funktioner, aktiver og risici i forbindelse med bidrag til udvikling, forbedring, vedligeholdelse, beskyttelse og udnyttelse af de immaterielle aktiver, samt hvem der har kapacitet til at påtage sig de væsentligste risici. 3) En detaljeret talopgørelse af enhedens kapitalbinding i ejerskabet, herunder ejerens anskaffelsessum og efterfølgende afholdte omkostninger vedrørende udvikling eller forbedring af de immaterielle aktiver, samt koncernintern finansiering. 4) Kopi af regnskaber, årsrapporter, kontospecifikationer, ansættelseskontrakter og lignende samt bilag m.v. anvendt til brug for koncernens konsoliderede regnskab. 5) Kopi af oplysningsskemaer, årsopgørelser m.v. indgivet til den udenlandske skattemyndighed.