Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 561/2022 · Bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme

BEK 561/2022 Art. 18

Erhvervelse af landbrugsjord til naturformål

In KraftAmtlicher Text

Når en fond, forening eller anden juridisk person erhverver en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål uden tilladelse efter lovens § 24, stk. 1 eller 2, skal de erhvervede arealer anvendes i overensstemmelse med den offentlige planlægning mv., der gælder for det pågældende område, herunder planer for gennemførelse af vådområdeprojekter mv.

Stk. 2. Offentligheden skal i forbindelse med erhvervelse uden tilladelse sikres adgang til arealerne svarende til den adgang, der gælder for offentligt ejede arealer, jf. reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 22-29 og tilhørende bekendtgørelser. Hvis der hegnes, f.eks. af hensyn til naturpleje ved afgræsning, skal dette ske på en sådan måde, at der fortsat i væsentligt omfang er offentlig adgang til arealerne. Kravet om offentlig adgang gælder dog ikke for arealer, hvor der i forbindelse med gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt etableres en sø eller andre vådområder, hvis der i væsentligt omfang er offentlig adgang til de øvrige arealer. Kravet om offentlig adgang gælder heller ikke for arealer, hvor der i medfør af anden lovgivning, f.eks. ved fredningskendelse mv., er fastsat bestemmelser, der regulerer offentlighedens adgang til arealerne.

Stk. 3. Erhververen skal i forbindelse med erhvervelsen afgive erklæring om, at vedkommende forpligter sig til, 1) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, og at der derfor kun må ske indhegning eller foretages andre foranstaltninger i et omfang, der sikrer, at der fortsat i væsentligt omfang er offentlig adgang til arealerne, jf. stk. 2, 2) inden 1 år efter erhvervelsen at indsende en plan, der skal udarbejdes i samarbejde med kommunen, til Landbrugsstyrelsen for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang til arealerne som dokumentation for, at reglerne om offentlighedens adgang mv. er iagttaget, og 3) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overensstemmelse med retningslinjerne, i lovens § 24, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4. Erhververen skal efter anmodning fra Landbrugsstyrelsen indsende oplysning om anvendelse mv. af et erhvervet areal inden 4 uger efter modtagelsen af anmodningen.