BEK 2664/2021 Art. 6
Ved den afsluttende revision af regnskaber for foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service, som er omfattet af § 18 a i lov om socialtilsyn, påses det blandt andet: 1) at regnskabet er opstillet i overensstemmelse med gældende regler, 2) at regnskabet ikke indeholder poster uvedkommende for foreningens eller den private virksomheds virksomhed i forhold til varetagelsen af arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social service, 3) at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler, 4) at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis, 5) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og 6) at der ikke i regnskabet er medregnet goodwill.
Stk. 2. Revisionen udføres med udgangspunkt i gældende lovgivning.