BEK 2658/2021 Art. 21
Støttens intensitet, opgørelse og beregning af tilskud og loft for tilskud
Støtteintensiteten for den enkelte modtager må højst udgøre 25 pct. af de støtteberettigede omkostninger for eksperimentel udvikling og 50 pct. for industriel forskning og gennemførlighedsundersøgelser, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Støtteintensiteten kan op til en maksimal støtteintensitet på 80 pct. af de støtteberettigede omkostninger forhøjes med: 1) 10 procentpoint. for mellemstore virksomheder og 20 procentpoint for små virksomheder. 2) 15 procentpoint, hvis mindst en af følgende betingelser er opfyldt: a) Projektet vedrører et reelt samarbejde: i) mellem virksomheder, hvoraf mindst én er en SMV, eller gennemføres i mindst to medlemsstater eller i en medlemsstat og i en kontraherende part til EØS-aftalen, og ingen virksomhed afholder mere end 70 pct. af de støtteberettigede omkostninger, eller ii) mellem en virksomhed og en eller flere forsknings- og vidensformidlende organisationer, hvor sidstnævnte afholder mindst 10 pct. af de støtteberettigede omkostninger og har ret til at offentliggøre egne forskningsresultater. b) Projektets resultater formidles bredt gennem konferencer, publikationer, open access-samlinger eller open source-software.
Stk. 3. Støtte til universiteters og forskningsinstitutioners aktiviteter, der udgør ikke-økonomisk aktivitet og derfor ikke er omfattet af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er ikke underlagt bestemmelserne om maksimale støtteintensiteter.