Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2658/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til projekter, der fremmer effektiv energianvendelse og fleksibilitetsløsninger inden for el og energi

BEK 2658/2021 Art. 20

Støttens intensitet, opgørelse og beregning af tilskud og loft for tilskud

In KraftAmtlicher Text

De støtteberettigede omkostninger, jf. art. 25, stk. 3, i den generelle gruppefritagelsesforordning, skal kunne henføres til industriel forskning, eksperimentel udvikling eller gennemførlighedsundersøgelser og omfatter: 1) Personaleomkostninger: Forskere, teknikere og andet hjælpepersonale i det omfang, de arbejder på projektet. 2) Udgifter til instrumenter og udstyr, i det omfang og i den periode de eller det anvendes til projektet. Hvis sådanne instrumenter og sådant udstyr ikke anvendes til projektet i hele deres livscyklus, anses kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis for støtteberettigede. 3) Udgifter til bygninger, i det omfang og i den periode der gøres brug deraf til projektet. Hvad angår bygninger, anses kun afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis for støtteberettigede. 4) Omkostninger ved kontraktforskning og køb eller licensering af viden og patenter fra eksterne kilder på armslængdebetingelser samt omkostninger ved konsulentbistand og tilsvarende tjenester, som udelukkende anvendes til projektet. 5) Yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet.

Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger opgøres som de nettoomkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af projektet, jf. stk. 1, dvs. fratrukket moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, samt tilbagekrediteringer, rabatter og lignende.