Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 2341/2021 · Bekendtgørelse om brandsyn

BEK 2341/2021 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Brandsynsobjekter, jf. bilag 1, hvor der kan foretages ordinære brandsyn, skal af ejeren eller brugeren anmeldes til kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) inden brandsynsobjektets ibrugtagning, medmindre anmeldelse er sket i henhold til tidligere gældende lovgivning.

Stk. 2. Ved anmeldelse til kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) af de i stk. 1 nævnte brandsynsobjekter skal ejerens eller brugerens navn, e-mailadresse og bopælsadresse oplyses. Det er dog frivilligt om e-mailadressen oplyses, når brandsynsobjektet er ”fredede bygninger”. Såfremt ejeren eller brugeren har udpeget en driftsansvarlig person skal dennes navn, virksomhedsadresse og e-mailadresse tillige oplyses. Ændringer i det oplyste skal tillige anmeldes til kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab).

Stk. 3. Større arrangementer, hvor der kan foretages arrangementsbrandsyn, jf. § 9, skal af arrangøren anmeldes til kommunalbestyrelsen (det kommunale redningsberedskab) senest 4 uger inden arrangementet.