BEK 2288/2021 · Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur
BEK 2288/2021 Art. 4
Fiskeristyrelsen videregiver samtlige indberettede oplysninger til Danmarks Statistik til brug for statistik.
Stk. 2. Fiskeristyrelsen videregiver til Fødevarestyrelsen oplysninger om anlæggets CVR-nummer, navn, og produktionsoplysninger samt kontaktoplysninger vedrørende personer tilknyttet anlægget til kontrolformål.
Stk. 3. For muslinge- og østersanlæg anvender Fiskeristyrelsen følgende oplysninger til kontrolformål: 1) CVR-nummer, navn og status for anlægget. 2) Kontaktoplysninger for personer, som er tilknyttet anlægget. 3) Angivelse af produceret art og om anvendelsen er til industri, konsum eller til videre opdræt. 4) Hvor meget der er produceret og fraført anlægget, angivet i kilo.