BEK 2185/2021 · Bekendtgørelse om erhvervsrettet konstabeluddannelse for kamptropperne i Hæren
BEK 2185/2021 Art. 9
Kvalitetssikring og lærerkvalifikationer
De ansvarlige for de enkelte fag i uddannelsen er uddannet på minimum niveau 4 jf. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Til gennemførelsen af uddannelsen kan der anvendes lærere, undervisere og instruktører, der enten har niveau 4 eller er udvalgt på baggrund af relevante faglige kompetencer. De vil i forbindelse med deres undervisning blive superviseret af den fagansvarlige på området.
Stk. 2. Forsvarschefen, eller en af forsvarschefen udpeget, fastsætter kompetencekrav til egne militære lærere og instruktører. Ved køb af undervisning ved offentlige godkendte uddannelsesudbydere skal det fremgå af kontrakten hvilke kompetencekrav, der gælder for ydelsen.