BEK 2185/2021 · Bekendtgørelse om erhvervsrettet konstabeluddannelse for kamptropperne i Hæren
BEK 2185/2021 Art. 8
Kvalitetssikring og lærerkvalifikationer
Hærkommandoen skal følge op på, om uddannelsen på de af Forsvaret godkendte institutioner lever op til de forventede kvalitetskrav til uddannelsen, herunder foretage løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen. Det faglige udvalg inddrages i opfølgningen.
Stk. 2. De af Forsvaret godkendte militære institutioner skal have et kvalitetssystem til løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering af uddannelsen samt en plan for opfølgning.
Stk. 3. Kvalitetssystemerne skal indeholde en procedure for løbende selvevaluering og kvalitetsudvikling. Medarbejdere og konstabler samt det faglige udvalg skal inddrages i evalueringen.
Stk. 4. Såfremt undervisning udlægges til offentligt godkendte uddannelsesudbydere følger Hærkommandoen op på, at ydelsen er i overensstemmelse med kontrakten.