BEK 2176/2021 Art. 7
Ved afgivelse af et generelt informeret samtykke skal den sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 21, nr. 1, der indhenter samtykket, give repræsentanten for den varigt inhabile patient information om effekt af og risiko for komplikationer og bivirkninger ved de behandlinger, der gives generelt informeret samtykke til, jf. sundhedslovens § 16.
Stk. 2. Information efter stk. 1 skal gives forud for afgivelsen af samtykket og være af en sådan karakter, at repræsentanten for den varigt inhabile har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt et generelt informeret samtykke ønskes givet.
Stk. 3. Den sundhedsperson, der indhenter samtykket, skal informere repræsentanten for den varigt inhabile patient om, at det generelt informerede samtykke på ethvert tidspunkt helt eller delvist kan tilbagekaldes, jf. sundhedslovens § 15, stk. 2.