BEK 2176/2021 Art. 6
Patienten skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten, jf. sundhedslovens § 20, stk. 1.
Stk. 2. Der kan ikke gives behandling på baggrund af et generelt informeret samtykke, hvis den varigt inhabile patient i ord eller handling modsætter sig behandlingen.
Stk. 3. Et generelt informeret samtykke, der afgives efter denne bekendtgørelse, kan ikke udgøre samtykke til behandlinger, der skal gennemføres under anvendelse af tvang efter lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.