Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1788/2021 · Bekendtgørelse om godkendelse og udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

BEK 1788/2021 Art. 18

Etablering som fest- eller scenefyrværker i Danmark

In KraftAmtlicher Text

Godkendelse som fest- eller scenefyrværker meddeles til ansøgere omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når der er fremlagt fuldstændig dokumentation efter § 14, stk. 2, som herunder dokumenterer, at den pågældende har 1) et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande er foreskrevet som betingelse for at få adgang til udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, hvis erhvervet er udøvet i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande på fuldtidsbasis i 3 på hinanden følgende år eller på deltid i et tilsvarende omfang i løbet af de forudgående 10 år, og hvis kursus- eller uddannelsesbeviserne opfylder betingelserne i § 19, stk. 1, 2) et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande er foreskrevet som betingelse for at få adgang til udøvelse af erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, hvis kursus- eller uddannelsesbeviserne opfylder betingelserne i § 19, stk. 1-2, 3) udøvet erhverv som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv på fuldtidsbasis i 2 år i løbet af de forudgående 10 år i et af de i § 1, stk. 1, nævnte lande, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret, og hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som opfylder betingelserne i § 19, stk. 1-3, eller 4) et eller flere uddannelsesbeviser, udstedt som bevis for lovreguleret uddannelse som fest- eller scenefyrværker eller tilsvarende erhverv, som opfylder betingelserne i § 19, stk. 1-3, jf. dog § 20.