Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1516/2021 · Bekendtgørelse om ikkekommerciel lokalradiovirksomhed

BEK 1516/2021 Art. 18

Ansøgningsprocedure

In KraftAmtlicher Text

Ved behandling af ansøgninger om tilladelser, jf. § 4, skal Radio- og tv-nævnet søge at sikre det enkelte tilladelsesområde en samlet programvirksomhed af alsidig karakter i relation til sempelvis eksempelvis emner, målgrupper og geografisk fokusområde inden for tilladelsesområdet.

Stk. 2. Ved behandlingen af ansøgninger, jf. stk. 1, kan Radio- og tv-nævnet bl.a. lægge vægt på ansøgerens økonomiske formåen og mulighed for at realisere de opstillede programplaner.

Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte kriterier prioriterer Radio- og tv-nævnet ved behandling af ansøgninger om tilladelser i henhold til § 4 i øvrigt i nedenstående rækkefølge ansøgere, der udøver programvirksomhed indeholdende: 1) Omfanget af programmer med lokalt indhold udover minimumskravet, jf. § 11, stk. 1. 2) Ansøgers dokumenterede faglighed, kompetencer, erfaring m.v. inden for ikkekommerciel lokalradiodrift. 3) Ansøgers dokumenterede faglighed, kompetencer, erfaring m.v. inden for anden radiodrift eller lignende. 4) Hvorvidt ansøger stiller dele af eller hele sin programvirksomhed til rådighed på internettet. 5) Ansøgers facilitering af public access, dvs. hvorvidt og i givet fald hvorledes tilladelseshaver vil tilbyde øvrige borgere i tilladelsesområdet adgang til at producere og udsende programmer på radiostationen.