BEK 1349/2021 Art. 15
Udnyttelse og bortfald af tilladelser til brug af kvælstof meddelt i årene 2019 og 2020 efter bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
En tilladelse til brug af kvælstof meddelt efter § 7 i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, bortfalder, hvis godkendelsesmyndigheden ikke har truffet afgørelse om miljøgodkendelse senest 3 år efter den dag, hvor Miljøstyrelsen har meddelt tilladelse, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen for bortfald af tilladelsen i stk. 1.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om meddelelse af miljøgodkendelse eller afslag på miljøgodkendelse inden for 3-årsfristen efter stk. 1 eller inden for en eventuel ny frist fastsat efter stk. 2, og hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet efterfølgende hjemviser afgørelsen til fornyet behandling, kan Miljøstyrelsens tilladelse til brug af kvælstof fra kvælstofpuljen fortsat benyttes i op til 1 år fra den dag, hvor godkendelsesmyndigheden modtager Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.
Stk. 4. En tilladelse til brug af kvælstof meddelt efter § 7 i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, som den 1. juli 2021 er bortfaldet efter de hidtil gældende regler, omfattes af bestemmelserne i stk. 1-3 og forlænges derved automatisk.