BEK 1196/2021 Art. 3
En husstands eller sommerhusejers ret til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse fastlægges, medmindre andet er bestemt, for hver anlægsfase, jf. § 4 i bekendtgørelse om forurening og gener fra visse arbejder i forbindelse med anlæg af Femern Bælt-tunnelen.
Stk. 2. Udføres flere anlægsfaser samtidig, er det den anlægsfase, der berettiger til det højeste kompensationsniveau, der er bestemmende for retten til kompensation.
Stk. 3. Husstanden eller sommerhusejeren/sommerhusejerne er berettiget til kompensation for hele den periode, som en anlægsfase, der berettiger til kompensation, varer. Allerede udbetalt kompensation skal ikke tilbagebetales, selvom den faktiske varighed af en anlægsfase viser sig at være kortere end forventet.