BEK 1076/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer
BEK 1076/2021 Art. 8
Kriterier for støtteberettigelse
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, at betingelserne i nr. 1, 2, 3 eller 4 er opfyldt: 1) Arealet skal på ansøgningstidspunktet indgå i en mark, hvor mindst 50 pct. af marken er beliggende inden for de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje. 2) Hvis tilsagnsperioden begynder den 1. september 2017 eller senere, skal arealet på ansøgningstidspunktet indgå i en mark, der har en HNV på 5 eller derover. Hvis tilsagnsperioden begynder den 1. september 2016, skal arealet på ansøgningstidspunktet indgå i en mark, hvor mindst 50 pct. af marken er beliggende uden for Natura 2000-områder, og hvor markens HNV er 5 eller derover. 3) Arealet skal på ansøgningstidspunktet indgå i en mark, hvor mindst 50 pct. af marken er beliggende inden for Natura 2000-områder, og hvor mindst 90 pct. af arealet er gentegning af græstilsagn. 4) Hvis tilsagnsperioden begynder den 1. september 2018 eller senere, skal arealet på ansøgningstidspunktet indgå i en mark, hvor mindst 50 pct. af marken er omfattet af et vådområdeprojekt eller af et lavbundsprojekt. Hvis tilsagnsperioden begynder før den 1. september 2018, skal arealet på ansøgningstidspunktet indgå i en mark, hvor mindst 50 pct. af marken er omfattet af et vådområdeprojekt.