Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1076/2021 · Bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer

BEK 1076/2021 Art. 7

Administration

In KraftAmtlicher Text

Hvis de afsatte midler ikke giver mulighed for at imødekomme alle ansøgninger om tilsagn om tilskud, prioriterer Landbrugsstyrelsen de marker, der omfatter ansøgte arealer, i følgende rækkefølge: 1) Marker, hvor mindst 50 pct. af marken er beliggende inden for de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje. Markerne rangordnes efter markstørrelse, idet en større mark går forud for en mindre mark. 2) Marker, der ikke er omfattet af nr. 1, og hvor markens HNV er 5 eller derover. Markerne rangordnes efter HNV og herefter efter markstørrelse, idet en højere HNV går forud for en lavere HNV, og en større mark går forud for en mindre mark. 3) Marker, der ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og hvor mindst 50 pct. af marken er beliggende inden for Natura 2000-områder og mindst 90 pct. af det ansøgte areal er gentegning af græstilsagn. Markerne rangordnes efter markstørrelse, idet en større mark går forud for en mindre mark. 4) Marker, der ikke er omfattet af nr. 1, 2 eller 3, og hvor mindst 50 pct. af marken er omfattet af et vådområdeprojekt eller af et lavbundsprojekt. Markerne rangordnes efter markstørrelse, idet en større mark går forud for en mindre mark.