Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 Art. 9

Realisering af energibesparelser

In KraftAmtlicher Text

En net- eller distributionsvirksomhed, som vil sikre realiseringen af energibesparelser ved aktiviteter som nævnt i stk. 2 og 4, skal indgå aftale med en aktør om, at denne gennemfører aktiviteterne for net- eller distributionsvirksomheden.

Stk. 2. I forbindelse med energispareaktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4 og 5, i eget forsyningsområde og inden for egen energiart skal net- eller distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1, hvis virksomheden vil: 1) gennemføre konkrete energibesparelsesaktiviteter hos slutbrugere, herunder installationsarbejder, energieffektivisering af udstyr og processer m.v. eller 2) deltage i salg af energieffektivt udstyr eller forestå finansiering af energibesparelser.

Stk. 3. Net- og distributionsvirksomhederne kan selv: 1) gennemføre aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, i det omfang de realiserer energibesparelser i egne net eller via målere inkl. aflæsnings- og overvågningsudstyr, 2) etablere kollektive solvarmeanlæg, jf. § 2, stk. 2, nr. 4, og etablere varmepumper til fjernvarmeproduktion, jf. § 2, stk. 2, nr. 5, i det omfang det er en del af virksomhedens egen varmeproduktion, og 3) gennemføre besparelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 24.

Stk. 4. I forbindelse med gennemførelse af energispareaktiviteter efter kapitel 3 af enhver art uden for eget forsyningsområde eller uden for egen energiart skal net- eller distributionsvirksomheden indgå aftale som nævnt i stk. 1. Dog kan net- og distributionsselskaber selv give generel information om selskabets energispareindsats og indgå kontrakter direkte med en forbruger om finansiel involvering, herunder køb af en besparelse, medmindre der er tale om en finansiering, der indeholder et låneelement.

Stk. 5. Net- og distributionsvirksomhedernes energisparemål, mængden af realiserede energibesparelser og disses procentuelle fordeling på sektorer samt liste med aktører, de samarbejder med, tilgængeliggøres over for aktører og slutbrugere på virksomhedernes hjemmesider.