Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 Art. 8

Realisering af energibesparelser

In KraftAmtlicher Text

Energibesparelser, som ifølge § 7 anses for realiseret af net- og distributionsvirksomhederne, opgøres efter en af følgende metoder, som er i overensstemmelse med bilag 5: 1) Ved en standardiseret energispareaktivitet hos en slutbruger opgøres energibesparelsen på grundlag af generelle standardværdier. Standardværdierne udarbejdes af parterne i energispareaftalen og fastsættes af Energistyrelsen. Standardværdierne offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. 2) Ved en konkret energispareaktivitet hos en slutbruger inden for områder, hvor der ikke findes en standardværdi, opgøres energibesparelsen specifikt. 3) I forbindelse med aktiviteter, der reducerer nettabene, kan der ved renovering af net m.v., som er teknisk udtjent eller som af andre grunde renoveres, alene medregnes den besparelse, som fremkommer ved valg af løsninger, som er bedre end den gennemsnitlige energieffektivitet for nye anlæg. Ved optimering af ledningsnet, som ikke er teknisk udtjent, og som ikke er 40 år gamle, kan den fulde besparelse i forbindelse med optimeringen medregnes. Besparelserne opgøres specifikt og dokumenteres. Ved gennemførelse af energispareaktiviteter i form af reduktion af tab i egne net, kan der alene medregnes ekstra omkostninger, som er knyttet til valg af løsninger, som er bedre end dagens standard for nye anlæg. I det omfang disse ekstra omkostninger ikke kan opgøres, fastsættes de som forrige års gennemsnitlige omkostning pr. kWh for alle parter i energispareaftalen.

Stk. 2. Energistyrelsen kan træffe afgørelse overfor en net- eller distributionsvirksomhed om, hvorvidt en løsning, som omfattet af stk. 1, nr. 3, er bedre end dagens standard, herunder specificering af hvilke dele af løsningen, der ikke er i overensstemmelse med henholdsvis kravet om at være bedre end dagens standard eller at være en forbedring, som ellers ikke ville have været gennemført, samt hvor stor en energibesparelse i kWh, der er i overensstemmelse med kravet om at være bedre end dagens standard.

Stk. 3. For energibesparelser, hvor aftalen med slutbrugeren er indgået efter 1. januar 2017, vægtes første-års-besparelsen med de prioriterings- og konverteringsfaktorer, som fremgår af bilag 2.

Stk. 4. Net- og distributionsvirksomhederne kan ikke i forbindelse med opfyldelse af energispareforpligtelsen yde finansiel støtte til energispareaktiviteter, hvis den simple tilbagebetalingstid for projektet inklusiv tilskud derved bliver mindre end 1 år. Dog kan net- og distributionsvirksomhederne yde rådgivning m.v. til energispareaktiviteten i de tilfælde, hvor tilbagebetalingstiden for projektet er mindre end ét år.