Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1597/2020 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 1597/2020 Art. 79a

Indregning og måling

In KraftAmtlicher Text

Følgende indregnes i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelse benævnt ”anden totalindkomst”: 1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 61, stk. 3 og 4. 2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk. 8. 3) Værdiændringer for aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 2, der efter § 79, stk. 4, skal indregnes i anden totalindkomst. 4) Den del af ændringer i dagsværdien af finansielle forpligtelser, der skyldes ændringer i egen kreditrisiko, jf. § 46, stk. 3. 5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 73. 6) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 74. 7) Ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse, jf. § 68, stk. 2.

Stk. 2. For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.