Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1597/2020 · Bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 1597/2020 Art. 79

Indregning og måling

In KraftAmtlicher Text

I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen, jf. dog § 79 a.

Stk. 2. For aktiver omfattet af § 51, stk. 2 eller 3, indregnes renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det kontraktmæssigt udestående beløb.

Stk. 3. For aktiver omfattet af § 52, stk. 3, indregnes renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Stk. 4. For aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 45, stk. 2, indregnes renteindtægter og forventede kredittab i resultatopgørelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for aktiver omfattet af § 45, stk. 1, jf. stk. 2 og 3 samt § 34. Den resterende værdiregulering til dagsværdi, bortset fra valutakursregulering, indregnes i anden totalindkomst. Den akkumulerede værdiregulering, der er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen, når aktivet ophører med at være indregnet i balancen.