Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1224/2020 · Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.

BEK 1224/2020 Art. 55

Nødvendige opgaver, aktivering og undervisning for asylansøgere i fase III, udlændinge i overgangsfasen, udlændinge på tålt ophold og andre udlændinge

In KraftAmtlicher Text

Asylansøgere over 17 år i fase III, udlændinge over 17 år i overgangsfasen, udlændinge over 17 år på tålt ophold og andre udlændinge over 17 år kan deltage i aktivering i form af udførelse af andre opgaver end de opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, der er nævnt i § 54, herunder 1) indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparationer og forbedringer af bygninger, inventar og fællesområder, 2) anden pasning og renholdelse af udenomsarealer, 3) anden rengøring og madlavning, 4) opgaver i forbindelse med pasning af børn samt aktiviteter for børn og unge i øvrigt og 5) administrationsopgaver og andet lettere kontorarbejde.

Stk. 2. Asylansøgere og udlændinge over 17 år, jf. stk. 1, kan medvirke til gennemførelsen af den undervisning af asylansøgerbørn samt voksne asylansøgere og udlændinge, der tilbydes efter reglerne i kapitel 2 og §§ 32, 37, 38, 45, 46, 51, 52, 59, 60, 65 og 66.

Stk. 3. Asylansøgere og udlændinge over 17 år, jf. stk. 1, kan tilrettelægge og deltage i tilbud om fritidsbeskæftigelse, sociale og kulturelle aktiviteter, sportsaktiviteter, projekter og kurser mv.

Stk. 4. Indkvarteringsoperatøren kan i forbindelse med udførelsen af opgaver som nævnt i stk. 1-3 fastsætte bestemte funktioner på indkvarteringsstedet, som asylansøgere over 18 år i fase III, udlændinge over 18 år i overgangsfasen, udlændinge over 18 år på tålt ophold og andre udlændinge over 18 år kan søge om at få ansvar for at varetage.

Stk. 5. Uanset stk. 1-4 kan asylansøgere over 18 år i fase III, udlændinge over 18 år i overgangsfasen, udlændinge over 18 år på tålt ophold og andre udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter, ikke deltage i aktivering efter stk. 1-4, medmindre den pågældende har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7.