BEK 1224/2020 · Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.
BEK 1224/2020 Art. 54
Nødvendige opgaver, aktivering og undervisning for asylansøgere i fase III, udlændinge i overgangsfasen, udlændinge på tålt ophold og andre udlændinge
Asylansøgere over 18 år i fase III, udlændinge over 18 år i overgangsfasen, udlændinge over 18 år på tålt ophold og andre udlændinge over 18 år, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, skal medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, herunder 1) rengøring på egne værelser, 2) daglig udvendig og indvendig oprydning og rengøring af fællesområder, 3) pasning og renholdelse af udenomsarealer og 4) madlavning til sig selv og familien eller deltagelse i fælles madlavning på indkvarteringsstedet, såfremt indkvarteringsstedet ikke har bespisningsordning.
Stk. 2. Udførsel af nødvendige opgaver, jf. stk. 1, kan ikke medregnes som individuel aktivering efter § 55.