Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1224/2020 · Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.

BEK 1224/2020 Art. 26

Kontrakt for asylansøgere over 18 år, udlændinge over 18 år i overgangsfasen, udlændinge over 18 år på tålt ophold og andre udlændinge over 18 år samt indkvarteringsoperatørernes tilrettelæggelse af aktivering og undervisning

In KraftAmtlicher Text

Hvis hensynet til aktiveringen eller undervisningen gør det nødvendigt, kan asylansøgere, udlændinge i overgangsfasen, udlændinge på tålt ophold eller andre udlændinge, der udviser en forstyrrende adfærd, udøver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, af den, som er ansvarlig for aktiveringen, eller af læreren, som er ansvarlig for undervisningen, overføres til anden aktivering eller anden undervisning på, i forbindelse med eller uden for indkvarteringsstedet i enkelte timer eller resten af dagen.

Stk. 2. Er der ikke mulighed for overførsel til anden aktivering eller anden undervisningen, kan en asylansøger eller udlænding som nævnt i stk. 1 af den, som er ansvarlig for aktiveringen, eller af læreren, udelukkes fra aktiveringen eller undervisningen i enkelte timer eller resten af dagen.

Stk. 3. Indkvarteringsoperatøren eller samarbejdspartneren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 9, 2. pkt., træffer over for en asylansøger eller udlænding som nævnt i stk. 1 beslutning om de nødvendige foranstaltninger, herunder overførsel til anden aktivering eller anden undervisning på eller uden for indkvarteringsstedet eller udelukkelse fra aktivering eller undervisning.

Stk. 4. Indkvarteringsoperatørens eller samarbejdspartnerens afgørelse efter stk. 3 kan påklages til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelse kan påklages efter de nærmere regler i udlændingelovens § 46 a.