BEK 934/2020 Art. 18
Klageadgang
Afgørelser vedrørende varer af ædle metaller, truffet efter lov om ædle metaller og konfliktmineraler og denne bekendtgørelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser, truffet af en juridisk person bemyndiget efter § 13, stk. 1, i lov om ædle metaller og konfliktmineraler, kan dog påklages til Sikkerhedsstyrelsen. Klagen skal indgives til den bemyndigede juridiske person, der har truffet afgørelsen. Den bemyndigede juridiske person videresender klagen og sagens akter til Sikkerhedsstyrelsen.
Stk. 3. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 4. Den bemyndigede juridiske person kan genoptage behandlingen af en påklaget afgørelse, hvis 1) klagen indeholder en ansøgning, der ikke har været taget stilling til, 2) der foreligger væsentlige oplysninger, som den juridiske person ikke har taget stilling til, 3) klagen indeholder væsentlige nye oplysninger, eller 4) der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.