BEK 934/2020 Art. 17
Gebyrer og refundering af omkostninger
Sikkerhedsstyrelsen kan kræve afholdte omkostninger i forbindelse med kontrolbesøg og udtagning og undersøgelse af varer refunderet af den, der får meddelt forbud eller påbud efter § 16 i lov om ædle metaller og konfliktmineraler.
Stk. 2. Omkostninger efter stk. 1 dækker alle omkostninger til udtagning og undersøgelse af varer, herunder ressourceforbrug til gennemførelse af kontrolbesøget, kontrol af holdigheds- og navnestempler, testomkostninger, forsendelsesomkostninger og sagsbehandling.
Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan først kræve omkostninger efter stk. 1 refunderet af navnestempelindehavere ved opfølgende kontrolbesøg.