Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 130/2020 · Bekendtgørelse for Grønland om Afviklingsformuen

BEK 130/2020 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

De bidrag, der er omhandlet i § 58, stk. 2 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, beregnes eksklusive følgende passiver: 1) Koncerninterne passiver, der opstår på grundlag af transaktioner, der af et institut indgås med et institut, som er en del af samme koncern, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt: a) Hvert institut er etableret i Den Europæiske Union. b) Hvert institut er i fuldt omfang underlagt det samme konsoliderede tilsyn i henhold til artikel 6-17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Grønland ved lov og er omfattet af passende centraliserede procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol. c) Der er ingen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for umiddelbar tilbagebetaling af passiverne, når de forfalder. 2) Passiver, som er oprettet af et institut, som er medlem af en institutsikringsordning (IPS), og som af Finanstilsynet har fået tilladelse til at anvende artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Grønland ved lov, gennem en aftale, der er indgået med et andet institut, som er medlem af den samme IPS. 3) I tilfælde af en central modpart, der er etableret i en medlemsstat: passiver i tilknytning til clearingaktiviteter, herunder passiver, der opstår i forbindelse med foranstaltninger, som den centrale modpart træffer for at overholde margenkrav, for at oprette en misligholdelsesfond og for at opretholde tilstrækkelige præfinansierede finansielle ressourcer til at dække potentielle tab som led i default waterfall'et samt for at investere sine finansielle ressourcer. 4) I tilfælde af en værdipapircentral: passiver i tilknytning til en værdipapircentrals aktiviteter, herunder passiver over for værdipapircentralens deltagere eller tjenesteydere med en løbetid på under syv dage i forbindelse med aktiviteter, for hvilke den har fået tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske hjælpeydelser, men eksklusive andre passiver, der opstår i forbindelse med sådanne bankmæssige aktiviteter. 5) I tilfælde af investeringsselskaber: passiver, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af investeringsinstitutter eller alternative investeringsfonde (AIF'er), under forudsætning af at disse kunder er beskyttet i henhold til den gældende insolvensret. 6) I tilfælde af institutter, der arbejder med støttelån: det formidlende instituts passiver over for det eksponeringsleverende institut eller en anden støttebank eller et andet formidlende institut og den oprindelige støttebanks passiver over for dens finansieringsparter, for så vidt som størrelsen af disse passiver matches af det pågældende instituts støttelån.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede passiver trækkes for hver enkelt transaktion ligeligt fra passiver i alt hos de institutter, som er parter i de transaktioner eller aftaler, der er omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 3. For så vidt angår §§ 3-12 bestemmes det årlige gennemsnit, beregnet kvartalsvis, af passiver omhandlet i stk. 1, der opstår på grundlag af derivatkontrakter i overensstemmelse med artikel 429, stk. 6 og 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som sat i kraft for Grønland ved lov. Den værdi, der bestemmes for passiver i tilknytning til derivatkontrakter, må dog ikke være under 75 % af værdien af de samme passiver, når denne bestemmes ved anvendelse af de regnskabsbestemmelser, der gælder for det pågældende institut med henblik på regnskabsaflæggelse. Hvis der i henhold til nationale regnskabsstandarder, der gælder for et institut, ikke foretages nogen regnskabsmæssig opgørelse af eksponering for bestemte derivatinstrumenter, fordi de ikke balanceføres, skal instituttet til Finansiel Stabilitet indberette summen af positive dagsværdier for disse derivater som genanskaffelsesomkostningerne og lægge dem til sine balanceførte regnskabsmæssige værdier.

Stk. 4. For så vidt angår §§ 3-12 medregnes i passiver i alt som omhandlet i stk. 1 ikke den regnskabsmæssige værdi af passiver, der opstår på grundlag af derivatkontrakter, men den tilsvarende værdi bestemt efter stk. 3.

Stk. 5. Med henblik på at kontrollere, om alle betingelser og krav omhandlet i stk. 1-4 er opfyldt, skal Finansiel Stabilitet basere sig på de relevante vurderinger, som Finanstilsynet har foretaget, og som er stillet til rådighed for Finansiel Stabilitet.