Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1624/2019 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller eller anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas, forgasningsgas eller biomasse

BEK 1624/2019 Art. 9

Ansøgning om tilsagn

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen træffer afgørelse som nævnt i nr. 1 og 2 om ændring af pristillæg til elektricitet fra et elproduktionsanlæg som nævnt i § 47, stk. 2, og stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi: 1) hvis den installerede effekt i et anlæg omfattet af § 47, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, som alene anvender vedvarende energikilder, forøges den 1. februar 2007 eller senere med mindst 50 pct. på grund af udskiftninger eller væsentlige ombygninger af anlægget, gives der pristillæg til elektriciteten som nævnt i lovens § 47, stk. 3, 2) hvis den installerede effekt i et anlæg omfattet af § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, forøges efter nettilslutningen, skal der ansøges om tilsagn til pristillæg til den elektricitet, som stammer fra forøgelsen, efter de regler, som gælder på det tidspunkt for ansøgning, jf. dog nr. 3, eller 3) hvis den installerede effekt i et anlæg omfattet af § 47, stk. 9, nr. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, forøges efter nettilslutningen, således at den installerede effekt overstiger 6 kW, skal der ansøges om tilsagn til pristillæg efter § 6 om mulighed for pristillæg efter lovens § 47, stk. 9, nr. 2, til al elektricitet fra anlægget.

Stk. 2. En ændring af pristillæg efter stk. 1 har virkning fra idriftsættelsen af anlægsændringen, således at det tidsrum, hvori der allerede er ydet pristillæg til elektricitet fremstillet på det oprindelige anlæg, fragår i beregningen af støtteperioden. Ændres pristillægget efter stk. 1, nr. 3, vil der højst kunne ydes pristillæg i 10 år fra idriftsættelsen af det oprindelige anlæg.

Stk. 3. En forøgelse efter stk. 1, nr. 2, skal have egen produktionsmåler, hvis pristillægget til forøgelsen ikke svarer til pristillægget for det oprindelige anlæg.

Stk. 4. Elproducenten skal indgive anmeldelse om anlægsændringer som nævnt i stk. 1 til Energistyrelsen senest den sidste dag i måneden forud for idriftsættelsen af det ændrede anlæg. Anmeldelse skal indgives på skema som nævnt i § 10, stk. 4.