Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1624/2019 · Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller eller anlæg, der producerer elektricitet ved anvendelse af biogas, forgasningsgas eller biomasse

BEK 1624/2019 Art. 8

Ansøgning om tilsagn

In KraftAmtlicher Text

Et tilsagn gives pr. anlæg, og et tilsagn kan ikke opdeles i flere tilsagn.

Stk. 2. Hvis et anlæg, hvortil Energistyrelsen har givet tilsagn om mulighed for pristillæg, ikke nettilsluttes inden 2 år fra tidspunktet for afgivelsen af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.

Stk. 3. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra bortfald af tilsagnet efter stk. 2, hvis anlægget ikke opnår nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet og forholdet ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Der kan ikke gives dispensation for tilsagn givet inden for 1 MW-puljerne, jf. § 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Hvis Energistyrelsens kontrol viser, at ansøgerens omkostninger ved at etablere og drive anlægget, anvende elektricitet fra anlægget til eget forbrug samt sælge eventuelt overskydende elektricitetsproduktion fra anlægget, ikke er større end de omkostninger til køb af elektricitet, som ansøgeren ville have, hvis anlægget ikke blev etableret, afslås ansøgningen.

Stk. 5. Et tilsagn om mulighed for pristillæg efter § 7 er bundet til den installationsadresse, der er angivet i ansøgningen. Tilsagnet kan ikke overdrages til andre.

Stk. 6. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 5, 2. pkt., hvis der foreligger særlige omstændigheder, eksempelvis hvor tilsagnet indgår som en underordnet del af en overdragelse.

Stk. 7. I forhold til anlæg, som opfylder betingelserne i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, angående pristillæg efter lov om fremme af vedvarende energi, § 47, stk. 9, gælder, at ansøgeren ikke skal ansøge om tilsagn om mulighed for pristillæg efter § 6, men alene afgørelse om pristillæg efter denne bekendtgørelse.