BEK 1163/2019 · Bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
BEK 1163/2019 Art. 2
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Det ansøgte areal for supplerende tilskud: Det samlede areal opgjort i hektar målrettede efterafgrøder, a) der er omfattet af ansøgning om tilskud, der er indgivet i medfør af bekendtgørelse nr. 1338 af 27. november 2018 og omfattet af bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, jf. § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019, b) for hvilket betingelserne i bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 opfyldes, og c) hvor tilskuddet for arealet, for hvilket betingelserne i bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 opfyldes, skal beregnes på grundlag af den i bekendtgørelse nr. 739 af 12. juli 2019 fastsatte tilskudssats efter nedsættelse med en procentsats. 2) Frist for indgivelse af ændringer til fællesskema: Den frist for Landbrugsstyrelsens modtagelse af ændringer til fællesskema, der er anført i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer.