BEK 1163/2019 · Bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
BEK 1163/2019 Art. 1
Ordningens indhold
Supplerende tilskud kan ydes for det ansøgte areal for supplerende tilskud, jf. § 2, nr. 1, til ansøgere, der har indgivet ansøgning om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 1338 af 27. november 2018 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler.
Stk. 2. Supplerende tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren.