BEK 358/2019 Art. 12
Ydelse og udbetaling af tilskud
Der kan ikke ydes tilskud til dækning af følgende udgifter: 1) Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. år. Socialstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at udgifter til materielanskaffelser i et projekt kan overstige 50.000 kr. pr. år. Forud for godkendelsen skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. 2) Anskaffelse af fast ejendom. 3) Anlægsudgifter, herunder ombygning og renovering. 4) Dækning af underskud. 5) Tilskud til enkeltpersoners underhold. 6) Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side, se også § 10, stk. 2. 7) Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige. 8) Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark. 9) Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne. 10) Udgifter til renter af gæld. 11) Udgifter til etablering af infrastruktur. 12) Udgifter til genbrugsvarer. 13) Udgifter til moms, medmindre den ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til gældende momslovgivning.