Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 99/2019 · Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater m.fl.)

BEK 99/2019 Art. 11

Gyldigheden af optagelse på valglisten og sletning fra valglisten

In KraftAmtlicher Text

Afgørelser om optagelse på valglisten gælder for kommunale og regionale valg og bindende kommunale fol‌keafstemninger, så længe den pågældende opfylder valgretsbetingelserne i § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg. Opfylder den pågældende ikke længere valgretsbetingelserne i lovens § 1, stk. 2, sletter kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vedkommende er optaget på valglisten, den pågældende af valglisten.

Stk. 2. Afgørelser om optagelse på valglisten ophører med at have gyldighed, hvis den pågældende indgiver skriftlig anmodning til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende har sin private bolig (adresse), om at blive slettet fra valglisten, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 3. En eventuel anmodning om at blive slettet fra valglisten skal indgives senest mandag 15 dage før valgdagen for at få virkning for det førstkommende kommunale og regionale valg. Kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune sletter den pågældende af valglisten og skal give skriftlig underretning til den pågældende om, at den pågældende efter anmodning er blevet slettet af valglisten. Slettes den pågældende af valglisten, har det også virkning for fremtidige kommunale og regionale valg og bindende kommunale folkeafstemninger.

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten ophører endvidere med at have gyldighed, hvis den pågældende fraflytter landet. Fraflytning af landet skal meddeles den kommune, hvor den pågældende efter anmodning er optaget på valglisten og har sin private bolig (adresse). Kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune sletter den pågældende af valglisten. Meddelelse herom kan ske fra fire uger før fraflytning til udlandet og skal senest ske på udrejsedatoen. Slettes den pågældende af valglisten, har det også virkning for fremtidige kommunale og regionale valg og bindende kommunale folkeafstemninger.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder tilsvarende for vælgere, der automatisk optages på valglisten i henhold til lovens § 7, stk. 2.

Stk. 5. Modtager en kommune oplysning fra anden side om, at en statsborger fra en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, som er registreret i Udenrigsministeriets protokol og er optaget på valglisten i kommunen i henhold til §§ 1-5, er fraflyttet den adresse, hvor den pågældende hidtil har haft sin private bolig (adresse), kan kommu‌nalbestyrelsen i kommunen endvidere slette den pågældende fra valglisten, hvis det må lægges til grund, at den pågældende ikke længere har sin private bolig på adressen, og den pågældende ikke har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om en ny adresse i kommunen. Slettes den pågældende af valglisten, har det også virkning for fremtidige kommunale og regionale valg og bindende kommunale folkeafstemnin‌ger.