Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 99/2019 · Bekendtgørelse om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater m.fl.)

BEK 99/2019 Art. 10

Underretning af ansøgeren

In KraftAmtlicher Text

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at imødekomme en ansøgning om optagelse på valglisten, jf. § 8, underretter kommunalbestyrelsen skriftligt ansøgeren herom, jf. stk. 2.

Stk. 2. Underretningen til ansøgeren skal, ud over oplysning om ansøgerens optagelse på valglisten, indeholde oplysning om 1) at afgørelsen gælder for førstkommende kommunale og regionale valg samt fremtidige kommunale og regionale valg og bindende kommunale folkeafstemninger, så længe ansøgeren opfylder valgretsbetingelserne efter § 1, stk. 2, i lov om kommunale og regionale valg, og indtil ansøgeren anmoder om at blive slettet af valgli‌sten eller fraflytter landet, jf. lovens § 7, stk. 2, 2) at en eventuel anmodning om at blive slettet fra valgli‌sten skal indgives senest mandag 15 dage før valgda‌gen for at få virkning for det førstkommende kommunale og regionale valg, 3) at ansøgeren ved flytning til en anden kommune med henblik på at blive optaget på valglisten til fremtidige kommunale og regionale valg og bindende kommunale folkeafstemninger i tilflytningskommunen og blive slettet fra valglisten i fraflytningskommunen skal meddele tilflytningskommunen, at den pågældende har taget privat bolig (adresse) i tilflytningskommunen, 4) at ansøgeren ved fraflytning til udlandet skal give den kommune, hvor vedkommende er optaget på valglisten og har sin private bolig (adresse), besked herom fra fire uger før udrejse og senest på udrejsedatoen med henblik på sletning fra valglisten.