BEK 1354/2018 · Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder
BEK 1354/2018 Art. 9
Udviklingsplaner
Den fælles udviklingsplan skal udarbejdes i den skabelon, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet, jf. bilag 1.
Stk. 2. Hvis flere boligorganisationer har boligafdelinger i det pågældende område, udarbejdes en samlet udviklingsplan for området i fællesskab mellem de berørte boligorganisationer og kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Den fælles udviklingsplan skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 6 måneder efter offentliggørelse af den liste over ghettoområder efter lovens § 61 a, stk. 6, hvor boligområdet for første gang er optaget på listen som et hårdt ghettoområde. Ansøgning om dispensation efter §§ 3 eller 5 udskyder ikke det tidspunkt, hvor udviklingsplanen skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. 1. pkt.
Stk. 4. Inden indsendelse af den fælles udviklingsplan skal denne være besluttet af boligorganisationens øverste myndighed og af kommunalbestyrelsen. Udviklingsplanen kan dog indsendes med forbehold for kommunalbestyrelsens endelige godkendelse, der skal foreligge senest to måneder efter udløbet af fristen nævnt i stk. 3.
Stk. 5. Senest samtidig med indsendelse af den fælles udviklingsplan til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal boligorganisationen orientere de relevante afdelingsbestyrelser om planen og dens indhold.