BEK 1354/2018 · Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder
BEK 1354/2018 Art. 10
Udviklingsplaner
Opnås der ikke enighed mellem boligorganisationen og kommunalbestyrelsen om en fælles udviklingsplan, kan kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og boligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan, jf. lovens § 168 b, stk. 1.
Stk. 2. Den kommunale udviklingsplan efter stk. 1 skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen senest 6 måneder efter offentliggørelse af den liste over ghettoområder efter lovens § 61 a, stk. 6, hvor boligområdet for første gang er optaget på listen som et hårdt ghettoområde. Udviklingsplanen kan dog indsendes med forbehold for kommunalbestyrelsens endelige godkendelse, der skal foreligge senest to måneder efter udløbet af fristen nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sender den kommunale udviklingsplan til boligorganisationen til udtalelse. Boligorganisationen skal orientere de relevante afdelingsbestyrelser om udviklingsplanen og dens indhold.