Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 589/2018 · Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I på Færøerne

BEK 589/2018 Art. 5

In KraftAmtlicher Text

Virksomheden skal i genopretningsplanen fastsætte en række kvantitative og kvalitative indikatorer, som skal definere de tidspunkter, hvor virksomheden skal træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske iværksættelse af et eller flere af de i genopretningsplanen oplistede genopretningstiltag. Indikatorerne skal være tilstrækkelige og passende for virksomhedens størrelse, forretningsmodel, strategi og risikoprofil.

Stk. 2. Virksomheden skal ved fastsættelsen af indikatorerne inkludere indikatorer omfattet af bilag 2, afsnit A.

Stk. 3. Virksomheden skal ved fastsættelsen af indikatorerne endvidere inkludere indikatorer omfattet af bilag 2, afsnit B og C, medmindre virksomheden i genopretningsplanen vurderer, at sådanne indikatorer ikke er relevante for den pågældende virksomhed.

Stk. 4. Virksomheden kan ved fastsættelsen af indikatorerne herudover inkludere en eller flere af de indikatorer, der er omfattet af bilag 2, afsnit D.

Stk. 5. En virksomhed kan uanset stk. 1, iværksætte genopretningstiltag i henhold til genopretningsplanen i tilfælde, hvor en relevant indikator ikke er opfyldt, men hvor virksomheden finder, at det efter omstændighederne er hensigtsmæssigt.