Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 589/2018 · Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I på Færøerne

BEK 589/2018 Art. 4

In KraftAmtlicher Text

En genopretningsplan skal, jf. bilag 1, indeholde en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for virksomheden, jf. § 71 a, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 2. Scenarierne skal omfatte begivenheder, der berører den enkelte virksomhed, begivenheder, der berører hele det finansielle system samt en eller flere kombinationer af begivenheder, som berører den enkelte virksomhed og hele det finansielle system.

Stk. 3. Det skal for hvert scenarie beskrives, hvilke genopretningstiltag, virksomheden vurderer, vil være passende, ligesom det skal begrundes, at virksomheden ved anvendelsen af de påtænkte genopretningstiltag vil være genoprettelig.

Stk. 4. I en genopretningsplan udarbejdet af en koncern, jf. § 71 b i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, skal koncernen for hvert scenarie endvidere anføre, om koncernen vurderer, at der er hindringer for iværksættelse af genopretningstiltag i en eller flere af de af genopretningsplanen omfattede virksomheder, og om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for en umiddelbar overførsel af kapital eller for tilbagebetaling af passiver eller aktiver inden for koncernen.