Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 271/2018 · Bekendtgørelse om vejnavne og adresser

BEK 271/2018 Art. 17

Fastsættelse af husnumre, etage- og dørbetegnelser

In KraftAmtlicher Text

Husnumre skal fastsættes således, at hvert husnummer kun forekommer én gang for den pågældende navngivne vej.

Stk. 2. Husnumre skal fastsættes i stigende rækkefølge langs vejen, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside, jf. dog § 18. Er husnummereringen i det pågældende område allerede foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.

Stk. 3. Er en navngiven vej udformet med en eller flere forgreninger, anvendes bestemmelsen i stk. 2 således, at der med udgangspunkt i det primære vejstykke fastlægges en tænkt midterakse eller delelinje, ud fra hvilken de ulige og lige husnumre fordeles, jf. dog § 18.

Stk. 4. For blinde og ensrettede veje og lignende begynder den stigende husnummerrækkefølge i den ende af vejen, der er tilsluttet det øvrige vejnet, som er adgangsgivende til vejen. For øvrige veje bør den stigende husnummerrækkefølge begynde i den ende af vejen, der ligger tættest ved den pågældende bys midte, eller i den ende af vejen, der er tilsluttet den mest betydende del af det øvrige vejnet.

Stk. 5. Fastsættelsen af husnumre kan foretages med spring i rækkefølgen, således at der ved fremtidig bebyggelse, fortætning og lignende, langs den navngivne vej kan indpasses yderligere husnumre uden at ændre allerede fastsatte husnumre.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 gælder, uanset om den navngivne vej, jf. § 4, stk. 5, berører mere end én kommune.

Stk. 7. For navngivne veje, som berører mere end én kommune, bør de pågældende adressemyndigheder aftale, hvilke intervaller af husnumre hver af kommunerne kan disponere over.