Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1396/2017 · Bekendtgørelse om tvangsprotokoller ved beslutninger og anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

BEK 1396/2017 Art. 8

Tvangsprotokoller ved tvangsindgreb i form af iværksættelse af tvangsindlæggelse, tilbageholdelse eller tilbageførsel på sygehuse

In KraftAmtlicher Text

Ved hver beslutning om og anvendelse af tvangsindgreb i form af tilbageførsel eller tilbageholdelse af en tvangsindlagt patient, jf. § 12, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, skal tvangsprotokollen, foruden oplysningerne i § 7, nr. 1-17, indeholde følgende oplysninger: 1) Baggrund og begrundelse for beslutning om tilbageførsel eller tilbageholdelse. 2) Oplysninger om forsøgt tillidsskabende tiltag og motivation forud for beslutningen om tilbageførsel eller tilbageholdelse. 3) Dato og klokkeslæt for beslutning om tilbageførsel eller tilbageholdelse. 4) Dato og klokkeslæt for ophør af tilbageførsel eller tilbageholdelse. 5) Dato, navn, titel og autorisationsID på overlægen, overtandlægen eller i dennes fravær anden læge eller tandlæge med faglig indsigt, der har truffet beslutning om tilbageførsel eller tilbageholdelse. 6) Dato for overlægens eller overtandlægens stillingtagen, hvis beslutning i dennes fravær er truffet af anden læge eller tandlæge med faglig indsigt. 7) Dato for overlægens eller overtandlægens efterprøvelse af tilbageførslen eller tilbageholdelsen, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at tilbageførslen eller tilbageholdelsen eller tilbageførslen blev iværksat, og derefter mindst hver fjerde uge, så længe tilbageholdelsen eller tilbageførslen opretholdes. 8) Baggrund og begrundelse for opretholdelse af tilbageholdelsen eller tilbageførslen, hvis dette besluttes.