BEK 1396/2017 Art. 7
Tvangsprotokoller ved tvangsindgreb i form af iværksættelse af tvangsindlæggelse, tilbageholdelse eller tilbageførsel på sygehuse
Ved hver endelig beslutning om tvangsindlæggelse, skal tvangsprotokollen indeholde følgende oplysninger: 1) Patientens navn og personnummer. 2) Vurdering af patientens habilitet. 3) Oplysninger om forsøgt tillidsskabende tiltag og motivation. 4) Hvorvidt patienten forud for tvangsindlæggelsen har været indlagt uden tvang eller indlægges fra hjemmet med tvang. 5) Navn, titel og autorisationsID på overlægen, overtandlægen eller i dennes fravær anden læge eller tandlæge med faglig indsigt, der har truffet endelig beslutning om tvangsindlæggelse. 6) Dato for overlægens eller overtandlægens stillingtagen, hvis endelig beslutning i dennes fravær er truffet af anden læge eller tandlæge med faglig indsigt. 7) Den ordinerede tvangsbehandlings art og omfang. 8) Sygehus og afdeling, hvor patienten tvangsindlægges til behandling. 9) Dato for udstedelse af erklæring fra besluttende læge eller tandlæge. 10) Dato for politiets bestemmelse om tvangsindlæggelse, hvis en sådan foreligger. 11) Dato for endelig beslutning om tvangsindlæggelse. 12) Dato for iværksættelse af tvangsindlæggelsen. 13) Baggrund og begrundelse for endelig beslutning om tvangsindlæggelse. 14) Hvorvidt lægen eller tandlægen har indhentet samtykke fra: a) patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig med angivelse af relation til patienten og navn, eller b) tilslutning fra anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke har eller skal deltage i behandlingen af patienten, med angivelse af navn, titel og autorisationsID. 15) Dato for overlægens eller overtandlægens efterprøvelse af tvangsindlæggelsen, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at tvangsindlæggelsen blev iværksat, og derefter mindst hver fjerde uge, så længe tvangsindlæggelsen opretholdes. 16) Baggrund og begrundelse for opretholdelse af tvangsindlæggelsen, hvis dette besluttes. 17) Dato for ophør af tvangsindlæggelsen.