BEK 1019/2017 Art. 29
Ankestyrelsen, registrering, indberetning og klageadgang
Afgørelser om træk i uledsagede mindreårige udlændinges tillægsydelse, jf. udlændingelovens § 62 b, stk. 6, truffet af lederen på et indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, kan indbringes for Udlændingestyrelsen efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for Udlændingestyrelsen er den uledsagede mindreårige udlænding, der er fyldt 12 år, og udlændingens repræsentant, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 1.
Stk. 3. Indbringelse af sagen for Udlændingestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af træk i udlændingens tillægsydelse. Dog kan Udlændingestyrelsen under gange særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4. Ved behandlingen i Udlændingestyrelsen finder § 6, stk. 2, om ret til at udtale sig og § 12 om orientering om retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Udlændingestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af klagen tage særlige hensyn til uledsagede mindreårige udlændinge med nedsat funktionsevne, herunder udlændingens forudsætning for at kunne påklage afgørelsen og ved vurderingen af, om udlændingen har overtrådt de obligatoriske regler i husordenen.