BEK 844/2017 · Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter
BEK 844/2017 Art. 13
Uhygiejniske forhold
Latrin må ikke henkastes på møddinger eller spredes på jorden, herunder ej som gødning. Såfremt der er mulighed herfor, bør latrin i videst muligt omfang tilføres rensningsanlæg for spildevand. Såfremt latrinen ikke kan tilføres sådanne anlæg, skal den nedpløjes eller nedgraves. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at nedgravning skal ske med passende jordtildækning på en dertil af kommunalbestyrelsen godkendt, indhegnet plads og på en sådan måde, at enhver risiko for forurening af grundvandet udelukkes.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at begrænse risikoen for grundvandsforurening og for at begrænse gener og uhygiejniske forhold give de nødvendige påbud, herunder om opbevaring, bortskaffelse og transport.