BEK 844/2017 · Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter
BEK 844/2017 Art. 12
Uhygiejniske forhold
Kommunalbestyrelsen kan give påbud om, at forurening skal nedbringes, eller at uhygiejniske forhold skal begrænses eller ophøre. Særligt kan der gives påbud om at foretage afhjælpende foranstaltninger, såfremt fællestoiletter i beboelsesejendomme bliver ubrugelige på grund af frost eller andre årsager.
Stk. 2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.
Stk. 3. Kan ulemperne, forureningen eller risikoen for forurening ikke afhjælpes, eller overtrædes påbud ifølge stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen nedlægge de nødvendige forbud mod aktiviteten.